Facadeplader
De oprindelige facadeplader er fra Dansk Eternit A/S. Pladerne indeholder asbest og bør ikke males eller gives anden form for overfladebehandling. Dels lukker det materialet, dels giver det en ikke-tiltalende overfladestruktur.
Det er uklogt at rengøre eternitpladerne med højtryksspuler. Hvis man gør, skal alt spildevand opsamles og afleveres til Kommunekemi i Nyborg!
Hvis man vil udskifte, kan man i dag få erstatningsplader uden asbest. Pladerne passer i breddemålet og hedder Eternit facadeplader. Farven er lys grå. De kan købes hos tømmerhandlere eller i byggemarkeder.
Pladerne kan fås i tykkelser på 6 mm og 8 mm.
Der skal ikke fuges mellem pladerne.
Yderligere oplysninger i bilag fra Dansk Eternit