Attraktivt område for børnefamilier

Det blev hurtigt eftertragtet at bo her og mange bevidste mennesker – med de fornødne penge – købte sig et hus her. Mange af dem var unge, og det var ideelt for deres børn at vokse op her: Grønne områder, masser af sportsmuligheder, tæt ved skole og ufarlig skolevej. Og Jellebakkeskolen var en meget avanceret skole med mange små skoler i én og med byens mest moderne pædagogik. F.eks. var det en af de første, der indførte moduler i stedet for timer.

Ved første blik virker det, som om der er meget beton i Højene, selvom store dele af byggeriet er mursten. Men beton er der, og beton er ikke et dårligt materiale. Det er miljøvenligt og ret vedligelsesholdesefrit, når der – som her – er anvendt god beton. Desuden ældes det med større skønhed end mange andre materialer.

Og husene er blevet ældre. Med årene har betonen taget farve, fået karaktér og striber. Men der er ingen grund til at falde i fortvivlelse over, at den ikke ser ud, som da den blev støbt. Det hører med til beton at den får patina, og det hører med til vores byggeri. Og selvom den nogle steder har fået rustpletter, er den jo ikke ved at falde sammen af den grund. Den trænger blot til vedligeholdelse. Også eternitplader, der er næsten vedligeholdelsesfri, patinerer meget smukt. Kan man ikke lide det, kan man skifte til nye eternitplader – endda uden asbest.

Helhed / individualitet

Som helhed ligger blokkene på Højene endnu, som dengang de blev tænkt og bygget – som perler på en snor. Men ikke alle synes det hele skal være ens og flere steder er kæden brudt. Der er fremmede farver, der er fremmede materialer og varierende bygningskonstruktioner. Det gælder ikke mindst carportene.

De åbne carporte er et vigtigt element i byggeriet. Åbningerne byder gæster velkommen og med deres sorte farve danner de en markant kontrast til kalksandstenene og den grå beton. Ved at lukke åbningen med en garageport fjerner man den fine skyggetegning, lukker af ud til gaden og isolerer sig. Byggeriet lægger netop op til det modsatte. Og så skal man tænke på, at når man får en god idé til en konstruktion eller en farve, er det ikke én selv, men genboen, der hver dag skal se på den.

I det hele taget er et hus jo ikke en ny skjorte eller et par nye tennissko. Det er noget, man skal se på i mange år. Derfor er det vigtigt med en ensartet opfattelse af hele vores område, og blå striber og lyserødt hænger ikke sammen med Højenes udformning.

Mange flyttede hertil i sin tid, netop fordi der var helhed og harmonisk præg over området, og alle, der anskaffer sig en bolig her, må jo kunne lide sammenhængen – det store slag, der er over området. Hvis ens største ønske er at afskaffe beton-looket, er det nemmeste at flytte et andet sted hen, for her er det nu engang en del af arkitekturen.

Vi bor på et flot strøg med huse, som er blevet pænt patinerede, og som stadig udgør en helhed. Den må vi bevare. Hvilken helhed kan vi mødes om?

Udarb. 1997